Velkommen til Malmø! - med risiko for svensk pytt i panna!

Så er der gang i Eurovisionen-bloggen igen, men i år går turen ikke til fremmede himmelstrøg og brændende klipper, men jeres udsendte medarbejder skal såmænd bare rejse over til hyggelige Malmø på den anden side af Øresund.

Værtsby og værtsland

Det var en fuldt fortjent, at Loreen vandt sidste år i Aserbajdsjans hovedstad Baku med sangen Euphoria, og der er også en smuk indre logik i, at det Europæiske Melodi Grand Prix nu skal afholdes en af Europas mest grand-prix-entusiastiske nationer.

Eurovision Song Contest skal holdes i Malmö Arena

Det var overraskende, at værtsskabet ikke gik til Stockholm, men i stedet gik til Sveriges tredje største by Malmø. Økonomien har helt sikkert vejet tungt og Region Skåne har efter sigende spyttet pænt i kassen, hvilket har hjulpet godt med til at sikre værtskabet.

Mangel på akkrediteringer

Placeringen tæt på København har selvfølgelig betydet, at mange danskere har haft lyst til at tage til Malmø for at opleve grand prix'et helt tæt på. Det har også betydet, at søgningen på de officielle akkrediteringer har været helt vild, og desværre var der ikke en akkreditering til mig i år. Jeg satser dog stadig på at få en af de 1.000 særlige fest-akkrediteringer, som arrangørerne har indført i år. Personligt mener jeg selv, at jeg med mine udskejelser på Euro Club (den officielle natklub) i Oslo, Düsseldorf og i Baku, har gjort mig selvskreven til at få en sådan fest-akkreditering, men nu må vi se.

Risiko for svensk pytt i panna

De svenske arrangører har i år foretaget nogle væsentlige ændringer i konceptet. Først og fremmest er der skruet ned for udgiftsniveauet, hvilket er ganske fornuftigt, da der er grænser for hvor mange penge, man med rimelighed kan bruge på en festlig musikkonkurrence midt i en krisetid. Spareøvelsen er lanceret under en parole om, at nu skal musikken i centrum, og der er derfor også skruet ned for special-effects og sceneudstyr til selve showet. Den stor test bliver, om det også lykkes at få fremhævet musikken i selve tv-udsendelsen, eller om det bare betyder, at det hele bliver en anelse mere kedeligt at se på hjemme i stuerne. Man kan godt frygte, at hele tv-showet bliver lige en tand for indforstået ved, at man genbruger for meget af det meget succesfulde koncept fra Sveriges nationale finale (Melodifestivalen). For meget lokal kolorit krydret med svensk humor kan let ende som en gang svensk pytt i panna, som Europa ikke rigtigt forstår. Men det er jo også lige meget så længe svenskerne er glade.

Regelændringer (første del)

For at forbedre tv-oplevelsen har svenskerne fået gennemført, at det er producenten - altså svensk tv - som bestemmer rækkefølgen af sangene! Tidligere er dette foregået ved en lodtrækning. Regelændringen er indført for at give en bedre tv-oplevelse, så der ikke kommer syv stille sange efterfulgt af seks up-tempo-numre.
Der er ingen tvivl om, at der var lydt et ramaskrig, hvis det var Aserbajdsjansk tv, der havde indført en tilsvarende regel, men svenskerne har åbenbart så meget grand-prix-kredit, at man kan tillade sig meget.
Jeg synes, ikke konceptet med at lade rækkefølgen af sangene være op til tv-producenten er en god ide. Alle grand-prix-eksperter er enige om, at lodtrækningen er helt afgørende for et godt resultat i grand prix, så derfor vil der altid opstå massiv kritik fra de lande, som bliver valgt til at være sang nummer 1, 2 og 3 i finalen. Sverige, det er en ommer!