01: Letland - PeR, "Here We Go"
Angiveligt havde gruppen PeR et hit i Danmark med "Go Get Up" i 2011, men det er ikke noget jeg kan huske. Sangen her minder mest om en dårlig udgave af et halvsløjt Robbie Williams nummer, og sangen er da også favorit til en bundplacering i denne semifinale.
Går ikke videre.
02: San Marino - Valentina Monetta, "Crisalide (Vola)"
Valentina repræsenterede også San Marino sidste år i Baku, og denne gang tror jeg, at hun kommer i finalen. Et fint nummer og et ok sceneshow, som inkluderer en lysende kugle. Først tænker man, at det her bliver en lidt kedelig sang, men så...! Det er en fanfavorit, så det kan være den flopper totalt.
8 point
03: Makedonien - Esma and Lozano, "Pred da se razdeni"
Den makedonske optræden er egentlig ret tilforladelig i starten, men så snart damen i blå øjenskygge og røde gevandter går i gang, fordufter alle chancer for at gå i finalen. Det værste er at det her ikke er det mest afskyelige nummer i denne semifinale. Det bliver værre endnu!
Går ikke videre.
04: Aserbajdsjan - Farid Mammadov, "Hold Me"
En mand på en kasse... og en mand i en kasse - ja, det er et noget specielt sceneshow Aserbajdsjan har skruet sammen i år. Farid Mammadov er 21 år gammel og bruger fritiden på fribrydning og den brasilianske kampsport Capoeria, men har åbenbart også tid til at stille op i melodi grand prix. Som vanligt stryger Aserbajdsjan direkte i finalen.
12 point
![]() |
Aserbajdsjan på scenen Foto: Dennis Stachel (EBU) |
05: Finland - Krista Siegfrids, "Marry Me"
Det her minder mest om en dårlig kopi af Pink, og når man så har "mænd" med overskæg og masker med på scenen, så bliver det svært. Korpingerne liger julekoner fra julemandens småkagefabrik i deres røde dragter.
I øvrigt har der gennem tiden været en del sange, hvor "ding dong" eller lignende indgår. Jeg tænker for eksempel på Hollands vinder fra 1975 "Ding-A-Dong" (gruppen hed Teach-In), og så var der "Ring-dinge-ding" fra Holland i 1967 (sangerinden hed Thérèse Steinmetz), den fik dog kun 2 point. Det gik også helt galt for Israels Dana International i 2011 med sangen "Ding Dong", for den kom slet ikke i finalen. I den svenske Melodifestivalen i 1973 havde de også en "Ding-dong"-sang fremført af Lars Berghagen, som måtte nøjes med 3 point. Sean Banan var med i Melodifestivalen i 2012 med sangen "Sean den förste banan", hvor omkvædet går på "Diggi-diggi-diggi-ding-ding-ding...". Sean banan nåede ikke videre fra anden-chancen.
Alt i alt har det altså været ret brogede resultater for ding-dong-sange.
6 point
06: Malta - Gianluca, "Tomorrow"
Jeg er skuffet over Maltas optræden i år. Videon havde nogle friske ungdommelige elementer a la 'One Direction' møder Amerikansk film fra 60'erne, men nu er vi bare i en meget kedelig stillestående band-opstilling.
4 point
07: Bulgarien - Elitsa Todorova and Stoyan Yankulov, "Samo shampioni"
Sangtitlen betyder "Kun mestre", men denne sang vinder ingen mesterskaber ud over mesterskabet i dårlig musiksmag. Koret er i folkedragt og vi har også en hip-hop-danser med en sækkepibe, som afslutter sangen med at holde en besynderlig maske med fjer. Det er et hæsligt nummer, som bør sendes hjem til Bulgarien hurtigst muligt sammen med samtlige sækkepiber og stortrommer.
Går ikke videre
08: Island - Eythor Ingi -"Ég á líf"
Eythor kommer fra den lille fiskerby Dalvík, som før har haft bysbørn med i grand-prix nemlig Friðrik Ómar fra Euroband (Eurovision 2008), og Matthías Matthíasson of Sjonni‘s Friends (Eurovision 2012). Så vidt vides har Hera Björk (Eurovision 2010) også boet i byen. Aftenens islandske solist har haft en meget alsidig karriere, hvor han både har været med i et progressivt rockorkester og spillet med i musicals som Hair og Les Miserables. I sidstnævnte spillede han den unge student Marius Pontmercy (hvis nogen har set filmen, så er det samme rolle som Eddie Redmayne spiller).
Jeg var selv i Island og se det islandske grand prix i koncerthuset Harpa i Reykjavik, men jeg må indrømme, at sangen "Ég á líf"ikke lige var min favorit, men helt dårlig er den altså ikke.
I får lige en engelsk oversættelse af teksten til omkvædet:
I am alive, I am alive
I glide above every hardship
I am alive, I am alive
When the winds turn against me
I climb over the high mountains
I'm alive, I'm alive because of you
7 point
09: Grækenland - Koza Mostra feat. Agathon Iakovidis, "Alcohol Is Free"
Sangen handler kort fortalt om, hvordan en gruppe venner vælter skide fulde ned gennem hovedgaden i Thessaloniki. Det her må være årets protestnummer. Jeg giver 0 point.
Går ikke videre
10: Israel - Moran Mazor, "Rak bishvilo"
Israel stiller i år op med den 21-årige sangerinde Moran Mazor. Hun har spillet og sunget helt fra barndommen, og hun har tilmed været med i det Israelske luftvåbens militærorkester! Ja, der er vist ingen ud over de ortodokse, der slipper for værnepligten dernede.
Moran synger skønt, og jeg vil meget gerne se hende igen i finalen på lørdag. Man burde dog havde fundet en anden kjole til hende, for de der hvide striber fremhæver virkelig ikke hendes hofter på en særlig god måde.
5 point
11: Armenien - Dorians , "Lonely Planet"
Gad vide om Armenien har satset på en billig flybillet hjem fra Malmø fredag eftermiddag? Det virker som en meget rutinepræget præstation.
Går ikke videre.
12: Ungarn - ByeAlex, "Kedvesem" (Zoohacker Remix)
Fine tegninger i scenografien, men der sker meget lidt på scenen.
Det er i øvrigt sjovt, når man gengenkender folk fra Euro Club, når de står på scenen. Den unge herre med guitaren var en flittig gæst på grand-prix'ets officielle natklub i sidste uge. Han kan også roligt gå ud og tage en drink hele resten af ugen, for han skal ikke noget særligt på lørdag.
Går ikke videre.
13: Norge - Margaret Berger, "I Feed You My Love"
Sidste år kvalificerede Norge sig på en hængende hår til finalen, hvor man dog blev sidst med kun 7 point. Det kommer ikke til at ske i år, for Margaret Berger kommer til at ligge fint placeret i denne semifinale på trods af, at det ikke er en særlig folkelig sang.
10 point
14: Albanien - Adrian Lulgjuraj and Bledar Sejko, "Identitet"
Vi er ude i noget klassisk bandopstilling og en omgang guitarsolo. Albanien skal være glade for at de er sang nummer 14, for det er deres eneste chance for at gå videre. Man må håber, at guitaristen ikke taber guitaren til sidst, for så futter Malmö Arena da af!
1 point
![]() |
Albanien fyrer den af! Foto Dennis Stachel (EBU) |
15: Georgien - Nodi Tatishvili - Sophie Gelovani, "Waterfall"
Sangen virker meget gammeldags, og det lyder virkelig som noget man har hørt før uden at man dog helt kan sige præcis hvad. Dele af omkvædet er dog tyvstjålet fra Spanien sidste år. Rygtet vil vide, at Georgien havde bedt om et vandfald på scenen, men det blev afvist af tekniske grunde.
2 point
16: Schweiz - Takasa, "You and Me"
Den 95-årige Emil Ramsauer er et levende bevis på, at man aldrig bliver for gammel til at kunne være med i Eurovision. Arrangørerne været så venlige at stille en seng til rådighed for ham bag scenen, så han kan få et hvil, når han trænger, men han virker til at være i fin form.
Gruppen Takara hed egentlig Heilsarmee, som er tysk for Frelsens Hær, men det må man ikke hedde i grand prix, så derfor blev der foretaget et behændigt navneskift. Det er en hyggelig og effektiv sang, som jeg håber går i finalen.
3 point
17: Rumænien - Cezar, "It's My Life"
Det her må være årets mest skrækkelige bidrag. Hold da op, hvor denne opera-falset-pop får en til at krumme alle ti tæer. Farvel og tak til Rumænien og Cezar!
Går ikke videre.
Det samlede resultat
Jeg tror, ikke at Europa er vilde med Finlands kvindekys, så dem sender jeg ud i min 'tror-liste' og de erstattes med rædslen fra Bulgarien. Grækenland kommer også ind i varmen, mens Albanien går ud.
Det har været virkeligt svært at gætte på hvem der går videre her i semifinale 2, for det er meget meget tæt i bunden, så min liste kan meget vel være helt håbløs.
#
|
Land
|
Sang
|
Håber
|
Tror
|
01
|
Letland
|
Here We Go
|
-
|
-
|
02
|
San Marino
|
Crisalide (Vola)
|
8
|
X
|
03
|
Makedonien
|
Pred da se razdeni
|
-
|
-
|
04
|
Aserbajdsjan
|
Hold Me
|
12
|
X
|
05
|
Finland
|
Marry Me
|
6
|
-
|
06
|
Malta
|
Tomorrow
|
4
|
X
|
07
|
Bulgarien
|
Samo shampioni
|
-
|
X
|
08
|
Island
|
Ég á líf
|
7
|
X
|
09
|
Grækenland
|
Alcohol Is Free
|
-
|
X
|
10
|
Israel
|
Rak bishvilo
|
5
|
X
|
11
|
Armenien
|
Lonely Planet"
|
-
|
-
|
12
|
Ungarn
|
Kedvesem
|
-
|
-
|
13
|
Norge
|
I Feed
You My Love"
|
10
|
X
|
14
|
Albanien
|
Identitet
|
1
|
-
|
15
|
Georgien
|
Waterfall
|
2
|
X
|
16
|
Schweiz
|
You and Me
|
3
|
X
|
17
|
Rumænien
|
It's My Life
|
-
|
-
|
Gode pointer, men måske undervurderer du Ungarn
SvarSletGode pointer, men du undervurderede Ungarn... Az én kedvesem egy olyan lány akit a farkasok neveltek...
SvarSlet